masjed.dk © Copyright 2014

 

Masjed-E-Taqwa, Søndervangs Allé 47, 8260 Viby J

masjed.dk
Masjed-E-Taqwa
Bidrag til Masjed: Den Danske Bank  Reg: 3656  Konto nr: 3656308990





Islam’s fem søjler

Muslimerne skal ud over at tro på Gud, Hans engle, Hans bøger, Hans profeter, Dommedag og forud bestemmelsen - overholde nogle religiøse ritualer og forpligtelser, som er fastlagt både i Koranen og i islamisk tradition. Heri fortælles, at Profeten Muhammad har sagt:


Islam er bygget på fem (søjler): At bevidne, at der kun er én Gud, Allah, og at Muhammad er Hans sendebud (shahâda). At forrette bøn (salât), at betale socialskat (zakât), at tage på pilgrimsfærd (hadj) og at faste i måneden Ramadan (sawm).


Disse forpligtelser påhviler enhver, der har nået skelsår og alder og er ved sin forstands fulde brug. Pilgrimsfærden er dog kun obligatorisk for den, hvis økonomi tillader den - ofte kostbare - rejse.


La ilaha illallah Muhammad rasolullah

Der er ingen anden gud end Allah, og Muhammad, fred og velsignelse være med ham, er Hans Sendebud.


Islams fundament og absolut vigtigste lære er troen på Allahs enhed, troen på en eneste Gud - også kaldet "Tawhéd". Dette udtrykkes klart og præcist i trossretningen (kalima)

"La ilaha illallah" - Der er ingen anden gud end Allah. Allah er Guden. Han er den Almægtige, den Alvise, Skaberen, Herskeren, den første og den sidste. Ham alene bør man tilbede og lovprise, frygte og ære. Til Ham alene skal man sætte sin lid og sit håb samt takke for, hvad man er, og hvad man har. Ham alene tilkommer anråbet om hjælp. Samtlige handlinger skal rettes mod Allah og Allah alene. Man tror alene på Ham, beder alene til Ham, faster for Ham alene, slagter i Hans navn alene, elsker hinanden alene for Hans skyld, kæmper alene på Hans vej - ja lever hele vores liv for Ham alene.

"La ilaha illallah" - denne trossretning bliver således først meningsfyldt og virkelig i den udstrækning, dens princip overholdes og efterleves. Det er således op til hver enkel muslim med sine tanker, opførsel og handlinger, både over for sig selv og andre, at vise sin tro på denne sætning. Dybest set handler det om troen på Allah, den eneste Gud, selv om man ikke kan se Ham, at tro vel vidende, at Han kan se alt og alle. Er troen først til stede, dybt forankret i menneskets hjerte, så kommer resten, dvs. gerningerne og handlingerne - bl.a. bøn, tilbedelse og lovprisning, erlæggelse af almisser, faste og pilgrimsfærd - ganske af sig selv. Den troende kan simpelthen ikke lade være med at udføre dem. Han ved, at det at udvise lydighed, hengivenhed og kærlighed til Allah, er hans første og sidste pligt. Troen på Allah alene redder mennesket fra angst og desperation; thi man er aldrig alene, Allah er altid til stede, lydhør og nødig, beskyttende og kærlig.



Al-salah

Abu Huraira (raa) har udtalt: "Allahs Sendebud (saw) har sagt:

"
De fem daglige bønner fra fredagsbønnen indtil næste fredag er som en soning for alle de synder, der er begået i denne periode, så længe man ikke har begået store synder."


Krav til Salah

islamisk påklædning ]

forstyrret, eller er til gene for andre

heller ikke andre bevægelser end dem der indgår salah


Tidspunkter til salah
Salah foretages 5 gange daglig, fordelt over dagen.


Den 1. Salah på dagen ligger om morgen (morgenbønnen) mellem solopgang og morgendæmring. Denne Salah kaldes på arabisk Fajr. Tiden for morgendæmring, som altså markerer sluttidsrummet for morgenbønnen medtages som den 6. kolonne i tiderne for salah. Dette tidspunkt kaldes på arabisk Shurooq.

Den 2. Salah på dagen ligger umiddelbart efter middag (middagsbønnen), den foretages fra efter

      zenit (hvor solen er på det højeste) og indtil eftermiddag. Denne Salah kaldes på arabisk Zuhr.

Den 3. Salah bedes i tidsrummet mellem eftermiddag og aften (eftermiddagsbønnen).

    Denne Salah kaldes på arabisk Asr.

Den 4. Salah bedes ummidelbart efter solnedgang (aftenbønnen). Denne Salah kaldes på arabisk Maghrib.

Den 5. og sidste Salah (natbønnen) bedes i tidsrummet mellem

      natmørket (ca. halvanden time efter solnedgang, aftenbønnen) og

      midnat. Denne Salah kaldes på arabisk Isha'.  


Download

Nedenstående dokumenter beskriver bøn-ritualen for nybegynder

2 Rekat Farz | Vitr-e-Wajeeb | Salah-tider for Århus  


Online document: 2 Rekat Farz  


Ramadan

Den niende måned i den islamiske månedskalender indleder Ramadanen, som er en fastemåned. Ramadanen danner rammen om den måned, hvori de første åbenbaringer, at Koranen blev givet til Profeten Muhammad (swf) gennem ærkeengelen, Gabriel.


Ramadan fasten er en pligt for enhver muslim og den ypperste gave er at vække det

generøse menneske til live. Fasten vedrører flere forhold. Det handler om religiøs

inderlighed. Muslimer, der har et aktivt forhold til deres religion læser Koranen intensivt

denne måned og forretter ekstra bønner. Ramadanen handler primært, at være tæt på Gud.

Fasten har indbygget et spirituelt og socialt aspekt. Det handler om at udvise mådeholdenhed, selvdisciplin og at føle med de fattige. Det er derfor ikke tilladt at indtage spise eller drikke fra daggry til solnedgang. Det gælder også for rygning og seksuelt samkvem.

Man skal faste på øjne, øre og tunge, forstået således, at man skal afstå fra at betragte noget forkert eller deltage i og lytte til sladder. Det er undtagelser for fasten. Det gælder for syge, rejsende, psykisk syge og menstruerende kvinder. Fasten er som en beskyttelse. På fastedage bør man ikke føre usømmelig tale og han bør ikke råbe op og skålde ud.


Ramadanen er en tid, hvor muslimerne prøver at bruge mere tid på at tilegne sig viden om religionen. Rent praktisk betyder det, at aktivitetsniveauet stiger, at man tager sig mere tid til at læse end normalt og tager til flere arrangementer. Begrebet 'ramadan-muslimer' (muslimer der kun bliver troende i ramadanen) er noget, muslimer trækker på smilebåndet over. Men ingen af os er fri for de sesonmæssige svingninger i religiøsiteten. Det hænger ikke mindst sammen med stemningen og det faktum, at muslimer om generelt også er mere aktive end normalt. Ramadanen er også en meget social måned, hvor man kommer hinanden mere ved, ikke mindst på grund af de mange religiøse aktiviteter. Hver aften bedes en aftenbøn kaldet tarawih i moskeen.

Når solen er ved at gå ned, er de fleste familier forsamlede. Kvinderne forbereder forskellige kulinariske specialiteter, da man sjældent nøjes med at servere en enkelt ret under Ramadanen. Det er praktisk at muslimer bryder fasten med bøn, lidt vand og dadler, efterfulgt af et måltid.

Morgenmaden er rykket til sidst om natten. Fasten er den rene helseterapi for både legeme og sjæl. Kroppen bliver renset for affalds- og giftstoffer (hvis man da ellers nøjes med at spise beskedent, og ikke blot gør fastemåneden til et stort ædegilde). Kroppen genvinder sin naturlige balance. Man viser ekstra barmhjertighed, og mange sender penge til de fattige. Det handler også om, at kunne rumme andre, at være tålmodig i sjælen, og om at udvise næstekærlighed. Dette kaldes Djihad al Kabir.

Leilat al Qadr betyder skæbnenatten, er den 27. dag i Ramadanen og er en betegnelse for selve den nat, hvor Koranen blev åbenbaret. Ifølge Koranen sura 97 bedre end tusind måneder. For mange muslimer betyder det, at man tilbringer denne nat i moskeen. Det svarer til, at blive født på ny.

Efter Ramadanen følger den muslimske festlighed kaldet Eid-al-fitr. Her fejrer muslimerne afslutningen på Ramadanen ved religiøse og festlige sammenkomster i moskeer og skoler. Eid fejres med fælles bøn og gaver til de mindste.


Shahadah

Hadj Pilgrimsfærden

Som muslim er det påkrævet at tage til Hadj mindst én gang i livet, så længe ens fysiske tilstand og økonomiske situation er i orden.


At foretage Hadj (pilgrimsfærden) til Mekka, er obligatorisk mindst en gang i livet for alle muslimer, hvis man vel at mærke har råd og er i både fysisk og psykisk stand hertil. At have råd vil i denne forbindelse sige, at man selv skal kunne betale de udgifter, der måtte være forbunden med at rejse uden først at skulle låne penge, og at man, når  være man forlader sin hjemby for at begive sig ud på sin Hadj, i øvrigt er totalt gældfri. At være fysisk og psykisk i stand til at rejse betyder, at man skal være rask og frisk nok, ikke kun til at kunne tåle selve rejsen, men også til at kunne udføre de mange ritualer under selve

Hadj'en. Man skal have nået en alder, hvor man forstår, hvad det hele betyder og drejer sig om, det vil sige være tilstrækkeligt fungerende rent mentalt. Er en person således hverken fysisk eller psykisk i stand til at udføre sin Hadj, kan en rask person udføre den i hans eller hendes sted. Eksempelvis kan en datter udføre Hadj'en for sin fader - også hvis denne er afgået ved døden uden at have foretaget Hadj.


Som det fremgår af ovenstående, forlanger Allah i sin uendelige Nåde aldrig det umulige af noget menneske. Han vil således aldrig kræve, at menneskene på trods af diverse farer må og skal udføre deres forpligtelser over for Ham, men beder dem i stedet om først og fremmest at tage vare på sig selv og hinanden.


Selve Hadj'en foregår i og omkring den gamle by Mekka, beliggende i Saudi Arabien. I denne by er der placeret et "lille hus", som i sin tid blev bygget af Profeten Ibrahim (as) og dennes søn Ismail (as). Dette hus hedder Kaba'en, og det regnes som den første moské, bygget til tilbedelse af Allah, Allahs hus på jorden.


Men Kaba'en er mere end en moské. Den er Islams hjerte, centrum på jorden. Den indikerer således bederetningen, og hver dag året rundt vender millioner af muslimer verden over, deres ansigter mod den, når de beder deres bønner.


Kaba'en fortjener, at man aflægger den et besøg mindst en gang i sit liv. Dette besøg, er dog langt fra kun at være en mindre høflighedsvisit. Det er et besøg, hvorunder der skal udføres helt særlige betydningsfulde ritualer, og hvorunder specielle betingelser skal være opfyldt. Enhver besøgende skal således have gjort rent bord hjemmefra, hvilket vil sige, at han eller hun er gældfri, har klaret eventuelle forpligtelser samt lagt ethvert uvenskab bag sig, inden ankomsten til Mekka. Dernæst gælder det om nøje at udføre de særlige ritualer korrekt, i den rigtige rækkefølge, samt på rette tid og sted, og alt dette i ydmyghed, dydighed og fromhed. Det er derfor vigtigt at være godt forberedt.


De mange regler og ritualer samt de enkelte etaper vedrørende Hadj og Umra* vil ikke blive beskrevet her. Ønsker læseren en nøjagtig detaljeret gennemgang heraf, henvises vedkommende til langt mere detaljerede værker omhandlende dette specifikke emne.


Pilgrimsfærden til Mekka er et særdeles vigtigt foretagende, og med mindre et menneske virkelig elsker Allah, så foretager det ikke denne rejse og dette besøg, som ofte er forbundet med ikke så få anstrengelser og farer.

Der er adskillige betydningsfulde mål med at foretage Hadj. Man kan også sige, at Hadj har flere gavnlige virkninger på de mennesker, som foretager den.


Der er adskillige betydningsfulde mål med at foretage Hadj. Man kan også sige, at Hadj har flere gavnlige virkninger på de mennesker, som foretager den.


Først og fremmest er Mekka samlingsstedet, hvor en anselig del af verdens muslimer mødes hvert år. De kommer fra nær og fjern, fra alle fire verdenshjørner for at samles i Den Hellige By, hvor der hersker en atmosfære af fromhed og fred, og hvor alt er centreret om tilbedelse - og det i døgnets 24 timer. Dette årlige religiøse møde er uden sammenligning historiens største tilbagevendende fredskonference med delegerede og repræsentanter for snart sagt enhver stat og ethvert land. Konferencens altdominerende tema er som sagt fred! Fred med Allah. Fred med sjælen. Fred med hinanden. Fred med dyr og fugle - ja selv med insekter. Fred! Det er således strengt forbudt at forstyrre freden, så længe Hadj'en varer. Alle bør så vidt muligt tæmme deres vrede samt afholde sig fra - i enhver forstand - at udgyde blod.


Hadj'en er endvidere en smuk demonstration af, at religionen Islam er universal. Muslimer mødes og udfører i fællesskab de samme ritualer, på de samme tider og steder, de læser den samme bog, Al-Quran og udtaler de samme ord, de tror på den samme Profet (saws), de overholder de samme regler og bærer - for mændenes vedkommende - den samme klædedragt, og alt dette på tværs af race, nationalitet, geografisk herkomst, sprog, kultur samt social og økonomisk position. Her er alle lige, forenet i internationalt broderskab i kærlighed til og sympati med hinanden.


Dernæst er Hadj'en en bekræftelse af muslimernes lydighed og engagement over for Allah. De er således parate til alene for Allahs skyld for en tid at forlade deres materielle, jordiske interesser samt give afkald på luksus og komfort og udsætte sig selv for trængsler og farer.



At udføre Hadj med fromhed og perfektion bringer den enkelte tættere på Profeten Muhammed (saws). At besøge hans hjemby, Mekka og at se de steder, hvor han tilbragte en del af sit enestående liv, gør et uforglemmeligt indtryk på den enkelte muslim, et indtryk han vil bevare til sit sidste åndedrag. Mekka er selve stedet for Islams opståen, her fik Profeten (saws) sine første åbenbaringer. Det er den eneste by i hele verden, som er blevet udnævnt af Allah til center for monoteismen (tilbedelse af Den ene Sande Gud) siden profeten Ibrahims (as) tid, og det indtil verdens ende, og den er som sådan kun åben for muslimer. Når man befinder sig her, kan man næsten ikke undgå at lade sig inspirere og dermed øge sin tro.


Ligeledes kommer man i løbet af sin Hadj de to profeter Ibrahim og Ismail (as) i hu. Disse to profeter var de første pilgrimme, og ritualerne, som den dag i dag udføres på nøjagtig samme måde, som de blev i deres dage, blev åbenbaret til dem af Allah.

Hadj'en er også en påmindelse om Den Store Forsamling, Dommens Dag; den dag, hvor alle stilles for Allah i forventning om og frygt for deres endelige skæbne, en situation, hvor


menneskers race, oprindelse, sociale position mm. ikke på nogen måde kan gøres gældende.


Endelig er en perfekt udført Hadj som en renselse af det enkelte menneske. Man vender således tilbage fra sin Hadj, ren og syndfri, som den dag man blev født. Dette kræver imidlertid, at man inden sin afrejse har klaret sine pligter hjemmefra (se ovenfor), samt at man under sin Hadj er forblevet ren i såvel tanker, som i ord og handlinger, det vil sige have formået at styre sit temperament og tøjle sine lyster (herunder afstå fra al seksuel aktivitet).


Hadj'en er en åndelig berigelse, en moralsk opladning og en disciplinær prøve. Man prøves således i hengivenhed, ydmyghed,

fromhed og ikke mindst i udholdenhed. Den udføres udelukkende til ære for Allah og ikke for at ære nogen profet eller bygning eller noget sted.


Som eksempel kan nævnes det at kysse og/eller berøre den Sorte Sten i Kaba'ens hjørne, mens man går rundt om denne. At gøre dette er en frivillig handling og ikke en forpligtelse, altså en foreskrift fra Allah, og derfor er det heller ikke noget, som gør ens Hadj ugyldig, hvis man ikke gør det. De, som alligevel vælger at kysse og/eller berøre Stenen, gør det naturligvis ikke fordi de tilbeder den eller tror på den, det vil sige tillægger den en eller anden kraft, de gør det udelukkende fordi, Profeten Muhammed (saws), som placerede denne Sorte Sten i forbindelse med genopbygningen af Kaba'en, plejede at kysse og berøre den, når han udførte Umra* og Hadj. At kysse eller berøre den Sorte Sten er et symbol på kærlighed til Profeten Muhammed (saws) og en måde at udvise respekt for denne. Pilgrimmes tro er og bør udelukkende være rettet mod Allah, og de udfører alene deres Hadj for Ham, i overensstemmelse med Hans foreskrifter og i forventning om Hans accept og belønning.



*(Rejse til Mekka, hvorunder man udfører Tawaf rundt om Kaba'en og løber syv gange mellem Safa og Marwa- også kaldet "den lille Hadj").

Zakat omhandler penge, som rige personer skal give til dem, der mangler; fattige, nødlidende og andre grupper af mennesker. Det blev gjort en pligt for muslimer i Shawwal måned i år 2 A.H.(det andet år efter hijrah) altså to år efter Profeten Muhammad rejste til Madina. I islam, kan det at betale zakat sammenlignes med at bede de obligatoriske bønner, da ordren om at betale zakat står omtalt i Koranen sammen med ordren om at bede. For eksempel siger Allah (swt) i Koranen, sura al-Baqarah vers 111: ”Og bed og giv zakat, og hvad du sender i forvejen af gode (handlinger Allah elsker), skal du finde hos Allah…”


Zakat

Zakat skal ikke betales af alle, og man skal ikke betale zakat af alle ting. Der er

nogle kriterier der skal overholdes:


Zakat af guld og sølv

Guld og sølv, er imellem de smukke metaller, der skal betales zakat af, hvis deres sum overstiger nisab og man er i besiddelse af dem i over et år. Nisab for guld, er 85 g, og for sølv, 595 g. Alt guld og sølv der overstiger denne vægt, skal der betales zakat af. Der skal betales 2,5 % i zakat af guld og sølv.

Zakat af penge
I vor tid er papir og metal blevet fundamentet for forretning mellem mennesker. For at lave sådanne forretninger nemmere, har papirpenge overtaget den rolle guld og sølv havde i tidligere tider. Jurister har defineret nisab for penge, som nisab for guld og sat nogle betingelser for dets betaling.

HVIS deres værdi overstiger værdien for 85 g. guld, og man er i besiddelse af pengene i over et år, skal man betale zakat af pengene. Zakat udgør 2,5 %.

Zakat af smykker
Smykker består af guld og sølv som bæres af kvinder, så som armbånd, ringe og ørenringe. Der er ingen zakat på sådanne smykker, hvis man bærer dem. Dog, hvis de har kommercielt formål, som i en smykkebutik, så skal man betale zakat af dem, hvis de overstiger nisab. Nisab for sådanne smykker har en værdi af 85 gram guld. Som før, må smykkerne være i din besiddelse i et år. Der er ingen zakat på smykkesten, som rubiner og perler, undtagen hvis de er til kommercielt brug. I det tilfælde, skal man bruge reglerne, der er forklaret ovenfor. Altså, hvis de overstiger en værdi af 85 g. guld og man er i besiddelse af dem i over et år.

Modtagerne af Zakat

Modtagerne af zakat er kategoriseret ved den gruppe pengene, der er samlet sammen fra de rige muslimer, går til. Islam har 8 forskellige grupper, der kan modtage zakat, disse er beskrevet nærmere i Koranen sura Al-Tauba, vers 60: "Almisserne er kun til de fattige og trængende og dem der arbejder (med indsamling af) dem. og til dem, hvis hjerter skal knyttes til (islam) og til (løskøbelse af) slaver og de gældsbundne og dem, (der kæmper) på Allahs vej og de vejfarende. (Dette er) en forordning fra Allah, og Allah er Alvidende, Alviis" De 8 kategorier er:


Zakat-e Al-fiter
Det blev gjort en pligt for muslimer i Sha'ban måned i år 2 A.H. at betale zakat al-fitr. Det betyder renselse for den person, der lige har fuldendt fasten, men er også en hjælp til de fattige. Denne zakat skal betales efter fasten i Ramadan, af alle muslimer, unge som gamle, mænd og kvinder. De der selv kan betale zakat al-fitr, skal gøre det. De skal også betale på vegne af deres koner, børn og familie, som de er pålagt at forsørge.


Muhammad rasalullah
En muslim skal tro på alle Allahs profeter uden at gøre forskel på dem.

Menneskeheden har i tidernes løb modtaget mange advarere eller Sendebude fra Allah. Disse, som alle var dødelige mennesker, var udvalgt af Allah til at modtage åbenbaringer og overbringe andre mennesker den guddommelige retledning. Al-Qur'an nævner 25 af disse profeter ved navn. Med undtagelse af Muhammad (saws) var de alle sendt til en bestemt religion, et bestemt folk og en bestemt historisk periode/tid. Muhammad (saws) skiller sig ud ved at være den sidste profet - profeternes segl, og ved at han er sendt til hele menneskeheden og til alle tider. Men profeternes lære, deres religion, var og er dybest set den samme kilde, dvs. Allah, den eneste Gud, og havde samme mål, nemlig at lede alle mennesker ad den rette vej: Allahs vej.